I CfOP løser eller opløser vi konflikter i din virksomhed, så de involverede kan arbejde professionelt sammen. Vi løser konflikter på mange niveauer. Det kan være konflikter i mellem afdelinger eller kollegaer. Det kan være i mellem direktionsmedlemmer eller kompagnoner såvel som mellem leder og medarbejder. Det kan være mellem virksomheder eller mellem virksomhed og underleverandører.
Vi har træning i håndtering af konflikter og fokus på løsninger. Vi er erfarne (certificerede) mediatorer, der kan mægle på alle niveauer og med klare og tydelige etiske regler. Vi samarbejder med jurister og advokater, hvis det er påkrævet.
Vi aftaler sammen med kunden eller de involverede parter, hvordan vi optimalt strukturerer forløbet. Det kan være med en eller to mediatorer. Der kan aftales et enkelt mæglingsmøde fra 3 til 4 timer til et forløb, der kan strække sig over et længere afgrænset tidsrum. Vi har ekspertise indenfor flere mæglingsformer – for eksempel fem-fase modellen, transformative og narrative metoder.